Vi er et stort, dejligt og rummeligt børnehus fra december 2003 med plads til ca. 100 børn. Vi har 3 børnehavegrupper og 1 vuggestuegruppe. Sammen med Børnehuset Bækdalen udgør vi Dagtilbud Hornslet Vest. Hver gruppe har til huse i et selvstændigt gruppemiljø med egen indgang, garderobe og badeværelse. Vi prioriterer et tilrettelagt miljø, hvor glæde og trivsel dagligt er i højsædet. Her medinddrages børnene i lege og pædagogiske aktiviteter samt gives mulighed for at bruge hele huset, legepladsen og den omgivende natur. Vi bruger spejderstykket og nære grønne områder som udflugtsmål. Vi går på opdagelse, undersøger omgivelserne og leger med forskellige materialer. Kroppe og sanser udfordres. Vi har mange samarbejdspartnere. Skolen i forbindelse med overgange, men også det lokale bibliotek. Vi får nye bogsendinger løbende. Disse bruges i sprogarbejdet, eksempelvis til dialogisk læsning ved samling. Børnene har altid mulighed for at tage dem af hylden og studere, når lysten griber dem. Vi har en ”læse-ø”, hvor de hygger sammen omkring bøgerne.